Sandindlægning på Eriks Hale
I uge 40 går arbejdet med at indlægge sand på Eriks Hale i gang som led i nyttiggørelsen af oprensningen i Søndre Løb.
Allerede fra mandag den 29. september påbegyndes klargøringen med dumper og gravko. Fra onsdag den 1. oktober forventes det første sand at blive indlagt direkte fra skib.
I perioden vil der være øget aktivitet med entreprenørmaskiner på hele forenden af Eriks Hale. I alt skal der udlægges cirka 6.500 m³ sand, og arbejdet vil strække sig over en længere periode. Tidsplanen afhænger dog af vejr- og vindforhold.
Den indvendige side af Eriks Hale vil umiddelbart ikke blive berørt af arbejdet.